At drive en abonnementsforretning er meget anderledes end at drive en traditionel webshop. Det kan de fleste, der læser med her, nok nikke genkendende til.
Der er så enormt mange valg og forskellige strategier at forholde sig til, og hver af dem har enorm betydning for succesraten i forretningen. Dinna og Michael har været forbi rigtig mange af dem.
En strategi, der dog altid har været en del af virksomhedens dna, er den helt enestående kundeservice.
Til dette oplæg deler Dinna og Michael ud af tankerne bag deres kundeservice og fortæller om, hvad de helt konkret gør for at skabe en helt igennem boblende oplevelse for deres kunder.
Dinna og Michael er kendte for at dele deres erfaringer helt inde fra maskinrummet, råt og autentisk. Det samme gør de her, hvor du kommer med på hele rejsen med Champagnekassen fra den første kasse for over 5 år siden, til hvor de er i dag – alt sammen med fokus på kundeoplevelsen.
Du kommer til at høre om deres ups and downs, du får indblik i beslutningerne og selvfølgelig også et lille indblik i fremtidsplanerne.
Du kommer nok til at gå fra oplægget med en følelse af, at: ”dét skal prøves” - for hvis de turde, så tør jeg også!
Niveau 2: StartUp-stadiet
Niveau 3: Erfaren